marts 8, 2019 Julie Nebel Højberg

Chokolade-workshop: Pynt dit eget påskeæg

Er du vild med chokolade eller kender du en, som du gerne vil glæde med et påskeæg? Så kig forbi Aarhus Central Food Market lørdag d. 13. april kl. 14.00, hvor du kan pynte dit helt eget chokoladepåskeæg. Kathrine Andersen Chokolade sørger for masser af påskestemning med lækker chokolade, ren marcipan og alverdens pynt og toppings – Hvem skal forkæles med det fineste hjemmelavede påskeæg?

Pynt dit eget påskeæg

Gæk, gæk, gæk! Påsken står for døren og det betyder chokoladepåskeæg til den søde tand. Elsker du også chokolade, eller skylder du et påskeæg væk? Så kom til vores chokoladeworkshop, hvor du kan dekorere dit helt eget chokoladepåskeæg.

Glæd dig til en hyggelig og kreativ eftermiddag med masser af påskestemning og lækre sager fra Kathrine Andersens Chokolade: Ren marcipan, chokolade, drys i regnbuens farver, frysetørrede bær og andre lækkerier. Du får dit eget personlige påskeæg med hjem, som du kan forære i gave til en heldig modtager (eller spise selv…).

Tag endelig ungerne med ind til påskehygge og pyntesjov – workshoppen egner sig både til små og store chokoladeelskere.

Praktisk info:

  • Workshoppen egner sig både til små og store chokoladeelskere.
  • Workshoppen finder sted på scenen hos Aarhus Central Food Market lørdag d. 13. april kl. 14.00 og varer 1-1 ½ time – der er plads til 30 deltagere, så vent ikke for længe med at slå til!
  • Det koster 149 kr. pr. person. Inkluderet i prisen er kyndig vejledning, kvalitetsråvarer i form af marcipan, chokolade og pynt til syv små marcipanæg, en lys chokolade halvskal samt cellofan mm. til en flot indpakning af påskeægget. Deltager man som barn, er det okay at have en voksen hjælper med.
  • Inden workshoppen støber Kathrine Andersen Chokolade de store påskeæg, derefter er det op til deltagerne selv at forme og dekorere små fine marcipanæg, som den store chokoladeskal skal fyldes med.

Pris pr. person: 149 kr.

Køb din billet her

Godt håndværk
Med over 120 år på bagen er Kathrine Andersen Chokolade Danmarks ældste chokoladeværksted, og det har lige siden grundlæggelsen været synonym med kvalitet og godt håndværk. Alle deres chokolader er håndlavede af fagligt stolte og dygtige medarbejdere – ”som håndpustede glas har hvert stykke chokolade sin egen historie og sine egne charmerende særheder”, fortæller de. Læs mere på deres hjemmeside her.

 

Tagged: , , , , , , , , ,