december 2, 2019 Julie Nebel Højberg

Workshop: Tag blæksprutten med i køkkenet

Kom til vores spændende blæksprutteworkshop lørdag d. 25. januar, hvor du får nye smagsoplevelser samt masser af inspiration og viden, der gør dig i stand til at kaste dig ud i gastronomiske eventyr med denne oversete danske super delikatesse! Det hele fortalt og sat i scene af kogebogsforfatter, skribent og madkonsulent, Mikkel Wejdemann.

Bæredygtig delikatesse – Smækfyldt med smag & sundhed!
Vi kender alle sammen det helt specielle havdyr. Om det så er fra vilde børnebogshistorier, hvor kæmpeblæksprutter angriber opdagelsesrejsende, eller når en blæksprutte pludselig menes at kunne forudsige resultaterne i en VM-slutrunde i fodbold. Myterne og røvhistorier er der rigeligt af – Men hvor mange ved, at vi samtidig har at gøre med et af de mest velsmagende kulinariske bløddyr? At blæksprutten er nem og sjov at tage med i køkkenet? At blæksprutten er en invasiv art, der lever i hobetal i de danske farvande? Og ikke nok med, at blæksprutten kan være en formidabel smagsoplevelse, så er den yderst sund og samtidig bæredygtig!

Tilberedning og kokketricks
Kom og bliv en mester i at tilberede blæksprutter lørdag d. 25. januar 2020. Lær forskellige metoder og kokketricks, så du med sikkerhed kommer til at tage kegler, når du selv skal servere anderledes og toplækker seafood for dine gæster.

Derfor skal du deltage i workshoppen:

  • Du får ny nyttig viden samt sjove og interessante historier omkring blæksprutten.
  • Du får 4 lækre smagsprøver på spændende retter med blæksprutter.
  • Du får lettilgængelige fifs og tricks, der gør dig til en mester i selv at tilberede blæksprutter.
  • Du får blæksprutteopskrifter med hjem.
  • Du får mulighed for at købe kogebogen ”Vores hav” til kun 100 kr. (normalpris 250kr.). Kogebogen er fyldt med indbydende opskrifter på de bedste danske havdelikatesser, såsom østers, krabbe, jomfruhummer og naturligvis blæksprutte.

Praktisk info:
Hvor: Aarhus Central Food Market
Hvornår: Lørdag d. 25. januar 2020, kl. 10.00-12.00
Pris: Kun 199 kr.

En oplagt julegave!
Forkæl dig selv med denne unikke workshop, eller forær den i julegave til én, du holder af. Hvem vil du have med?

KØB BILLET HER

Om Mikkel Wejdemann:
Til dagligt driver Mikkel sin virksomhed MadMikkel i Aarhus, som arbejder med udvikling af diverse madprojekter landet rundt. Han er især kendt blandt børn og unge for sin ambassadørrolle i GoCook. Her rejser han verden rundt på jagt efter nye smagsoplevelser, og gør sig umage med at smitte flest muligt med fornyet gastronomisk inspiration og masser af madglæde. Han er desuden forfatter på kogebogen ”Vores hav” og fungerer som freelanceskribent og madanmelder for madmagasinet Gastro.  Læs mere på www.madmikkel.dk

Tagged: , , , , , , , , ,