september 23, 2019 Julie Nebel Højberg

Søde gys: Lav dine egne Halloween-flødeboller

Workshoppen er UDSOLGT!

Efterårsferien står for døren og det kalder på hygge med søde sager. Kom til vores flødebolleworkshop søndag d. 20. oktober, hvor du kan dekorere dine helt egne flødeboller som uhyggelige spøgelser eller ‘ækle’ edderkopper i anledningen af Halloween.

Glæd dig til en (u)hyggelig og kreativ eftermiddag med masser af Halloween-stemning og lækre sager fra Kathrine Andersen Chokolade: Frisklavet luftig flødebolleskum, ren marcipan, chokolade og andre lækkerier. Du får dine egne flødeboller med hjem, som du kan spise selv eller forære i gave til en heldig modtager.

Tag endelig ungerne med ind til Halloween-efterårshygge og pyntesjov – workshoppen egner sig både til små og store flødebolleelskere.

Praktisk info:

  • Workshoppen egner sig både til små og store flødebolleelskere.
  • Workshoppen finder sted på scenen hos Aarhus Central Food Market søndag d. 20. oktober kl. 10.30 til cirka 12.00.
  • Det koster 149 kr. pr. person. Inkluderet i prisen er kyndig vejledning, kvalitetsråvarer i form af flødebolleskum, marcipanbunde, chokolade og pynt til otte Halloween-flødeboller – og du får naturligvis alle dine flødeboller med hjem bagefter.
  • Deltager man som barn, er det okay at have en voksen hjælper med.
  • Inden workshoppen laver Kathrine Andersen Chokolade flødebolleskummet, derefter er det op til deltagerne selv at sprøjte flødeboller op, dyppe dem i chokolade samt dekorere dem.

Køb billet her

Godt håndværk

Med over 120 år på bagen er Kathrine Andersen Chokolade Danmarks ældste chokoladeværksted, og det har lige siden grundlæggelsen været synonym med kvalitet og godt håndværk. Alle deres chokolader er håndlavede af fagligt stolte og dygtige medarbejdere – ”som håndpustede glas har hvert stykke chokolade sin egen historie og sine egne charmerende særheder”, fortæller de.

Tagged: , , , , , , ,