juli 2, 2019 Julie Nebel Højberg

Græsk grill på torvet

Lørdag d. 27. juli bliver Skt. Knuds Torv omdannet til en grillfest uden lige – og du er inviteret! Markedets græker, Yamas, fyrer op for den store grill på torvet, så du kan nyde græske grill-lækkerier i sommersolen. Sæt tændernes i Elias’ saftige Souvlaki, køl ned med et glas rosé og nyd sommerferien i godt selskab på Aarhus Central Food Market.

Kom og grill med os!

Der er ikke noget, som smagen og duften af grillet sommermad. Derfor inviterer vi alle aarhusianerne til grillfest på Aarhus Central Food Market lørdag d. 27. juli. Glæd dig til græsk grillmad, kolde drinks og masser af sommerstemning på Skt. Knuds Torv.

Markedets græker, Yamas, fyrer op for den store grill, der vil bugne af græske grill-lækkerier. Hvis du har været på ferie i Grækenland, har du sikkert mæsket dig i den græske specialitet, Souvlaki – også kendt som græske grillspyd. Hvis ikke, så er det nu, du har chancen for at sætte tænderne i en af de absolut bedste retter fra det græske køkken! Derudover kan du også se frem til at smage en ægte græsk favorit: Græsk bøf. Nyd en græsk grill platte med græsk bøf, souvlaki (kylling eller gris), græske kartofler, tzatziki og græsk salat for 99 kr.

Sol og sommer er lig med grilltid – Så tag venner og familie under armen og fejr sommerferien med græske grillspyd og god stemning! Arrangementet kræver ingen tilmelding.

Hvornår: Lørdag d. 27. juli fra kl. 12.00 til 20.00
Hvor: Skt. Knuds Torv ved Aarhus Central Food Market

Tagged: , , , , ,