Hjemmelavet ramen-suppe med stegt kød, kinesiske nudler og friske grøntsager, hjemmelavede dumplings og andre asiatiske specialiteter. Ramen Takumi byder på lidt af hvert – fællesnævneren er hjemmelavet mad fyldt med smag.

Signaturretter
Som navnet antyder, har Ramen Takumi specialiseret sig i at lave den asiatiske nudelsuppe ramen. I køkkenet får suppen lov til at hygge sig længe over blusset, inden den hældes over fyldet, mens suppen endnu er brandvarm. På den måde får man en varm suppe, som er fuld af smag. Suppens fyld består af kinesiske ramen-nudler, stegt kød og grøntsager, og i mange tilfælde toppes retten med halve, blødkogte æg.

Prisniveau
En portion af Ramen Takumis hjemmelavede ramensuppe koster 135 kroner, og dertil kan du vælge at supplere din ramen med hjemmelavede dumplings fyldt med svinekød og grøntsager. Her får du 4 styk for 40 kroner.