juli 4, 2017 sih

Kom til langbordsmiddag i Botanisk Have

Aarhus Høstfest er en festmiddag, hvor det bedste fra landet møder det bedste fra byen. Det er en kæmpe langbordsmiddag med 5 unikke måltidsoplevelser for 1.000 gæster, der sammen fejrer høsten ved et 350 meter langt bord, der smukt snor sig igennem Botanisk Have. Det er et 3-retters høstmåltid lavet på de bedste økologiske råvarer, leveret af omegnens passionerede landmænd og tilberedt af fem af byens bedste restauranter. Du kommer til at sidde med til en lækker økologisk høstmiddag med en uforglemmelig stemning af fællesskab og fejring af høsten. Og fordi en høstfest er noget man er fælles om, så har gæsterne selv service med.

Spiseoplevelsen fra Green Neighbour
Til dit måltid fra Green Neighbour bliver der taget udgangspunkt i de fem grundsmage, og salatrestauranten leger med konsistenserne, så det både smager spændende og “føles” spændende. Du bliver både mæt og mættet af indtryk. Green Neighbours tre-retters menu vil tage udgangspunkt i ét køkken til hver servering – du vil med andre ord få oplevelser fra tre forskellige verdenskøkkener på een aften, hvor råvarerne leveres af den skønne og økologiske Korsmedergaard. Tilvælger du juicemenuen, får du også oplevelser fra Green Neighbours “flydende-univers”.

Læs mere og køb din plads ved langbordet her

Tagged: , , , , , , , , , , , , , ,